En sund og fit krop: Tips og tricks til at finde motivationen

Har du besluttet dig for at leve en sundere livsstil og gøre noget aktivt for at få en sund og velfungerende krop? I en hverdag, hvor arbejde, studie eller personlige problemer kan fylde, er det for mange i træningen, at man finder et frirum, hvor man kan fokusere på at forbedre kroppens præstation, udseende og styrke.

Når man træner, får man det ikke bare bedre fysisk men også mentalt. Når træningen bliver en del af hverdagen, vil man efter noget tid ikke kun opleve udmattelse efter træning, men også fornyet energi og overskud mentalt. Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du går den sunde livsstil i møde, kan du læse med her og få alternative bud på, hvordan du gør det, uanset hvor du er i livet.

Træning i hverdagen… Som studerende?

Som studerende kan det være svært at finde overskud og tid til træning. Sådan lyder en kendt sætning fra mange. Nogle sundhedseksperter mener, at det er en dårlig undskyldning, men når alt kommer til alt, kan det jo godt være, at du har super travlt og skal læse 100 sider til morgendagens forelæsning.

Det, der i hvert fald kan hjælpe på overskuddet, er træning. Bliver træning en del af din uge, vil du opleve, at kroppen bliver stærkere, og at dit sind bliver mere udholdende. Et udholdende sind vil dermed give dig power og viljestyrke til at kæmpe dig igennem de 100 sider, men samtidig også mentalt overskud og koncentration til at spotte de vigtige afsnit i teksten.

Meld dig ind i et fitnesscenter, hvor de har den type træning, der tænder dig. Der findes mange variationer, der kan give sved på panden, og det hele behøver ikke at handle om vægtskiver, dødløft og fredagspump.

Alternative træningsformer kan være pole fitness, redskabsgymnastik, cykling, crossfit, yoga eller hvad, du nu måtte have lyst til. Det er, når træningen bliver en hobby, at motivationen til at komme afsted automatisk dukker op. Indtil da kan du prøve at finde nogle gode venner og hive dem med til træning, så I kan tage afsted og motivere hinanden sammen – ingen har lyst til at give op først.

Få en bedre livsstil – som ryger

Ja, det lyder måske utroligt, men selvom du er ryger, kan du godt forbedre din livsstil, din krop – og ikke mindst dine medmenneskers omgivelser uden at “kvitte” helt.

Hvis du er ryger og gerne vil gøre noget for at forbedre din livsstil og kvitte dine diverse sundheds- og allergiproblemer, findes et sundere alternativ bedre kendt som e-cigaretter.

Fordelen ved at gå over til e-cigaretter er først og fremmest, at man kommer udenom mange kræftfremkaldende stoffer.

Det hjælper også på den lugt, der altid er omkring rygere. Alt afhængig af hvor mange cigaretter du ryger om dagen, vil tøjet i højere eller mindre grad lugte af denne røg. Mange bryder sig ikke om denne lugt, og hvis du gerne vil have mulighed for, for eksempel, at sælge dit brugte tøj, er det næsten umuligt, hvis det kommer fra et rygerhjem.

Når man hopper over på e-cigaretter, slipper man altså duften, der sidder i tøj, møbler og hjemmet generelt. Desuden vil din smagssans og oplevelse af lugt langsomt forbedres. Den damp, som kommer fra e-cigaretten ved ekshalering, er desuden velduftende og en – for mange – mere overkommelig duft end ved normal cigaretrøg.

Mentale motivationsredskaber – hvor finder man dem?

Et godt tip, når man skal finde motivation til træning er:

  1. At finde en fed spilleliste med din yndlings upbeat musik
  2. At investere i noget lækkert træningstøj.

Når det er gråt udenfor, og regnen siler ned, er der et eller andet, der skal forsøge at få dig afsted over dørtærsklen, hvis ikke det er instruktøren eller træningen i sig selv. Sæt noget fed musik på højtaleren derhjemme og hop i dit dejligste træningsoutfit. Når først træningstøjet er på – hvad venter du så på?

Mange oplever en følelse af lykke og eufori efter en endt træning, og hvis du også har oplevet det, er det et mentalt redskab, du kan bruge for at komme afsted. Lykkefølelsen kommer som bekendt af frigivelsen af endorfiner i hjernen, og det har kroppen fra naturens side skabt, sådan at fysisk aktivitet bliver forbundet med noget dejligt – smart, ikke?

Hvis du stadig mangler motivation, kan du også prøve at tjekke nogle motivations-videoer ud på YouTube. Her er der et væld af såkaldte “spoken motivation” videoer, hvor værterne på bedste amerikanske vis motiverer dig og næsten forbereder dig mentalt på at gå i krig.

Held og lykke – og god træning!

Categories: Diverse

Leave a Comment