Vedligeholdelsesfrit hegn er bedst

Det har været et par hyggelige arbejdslørdage, vi har haft i den private børnehave, hvor begge vores børn går. Vi har i bestyrelsen for børnehaven længe talt om, at arealet til børnenes legeplads er for lille, og vi har også savnet en plads med borde og bænke, så ungerne kan sidde udendørs og spise frokost, når vejret er til det.

Nu har vi fået skrabet penge nok sammen til at opfylde ønskerne, og vi startede med at etablere en pænt stor plads med flisebelægning til borde og bænke. Men for at kunne udvide selve legepladsen, var det nødvendigt at få fældet nogle halvstore træer, der var på børnehavens grund. I den forbindelse er vi så heldige, at en af forældrene har stor erfaring med træfældning, så han påtog sig opgaven med at lægge træerne ned.

Vi var dog nødt til at hyre et professionelt firma til at fræse træstubbene væk, så de ikke var i vejen for udvidelsen af legepladsen, men i den forbindelse var vi så heldige, at den mand, der betjente stubfræseren, skal have sit barn i vores børnehave fra næste august, så han aftalte med sin arbejdsgiver, at han ikke skulle have løn for arbejdet, så der reelt kun var tale om leje af maskinen.

Det gamle plankeværk ud mod gaden var ikke værd at bevare, så i stedet havde vi indkøbt et vedligeholdelsesfrit hegn (http://fliseroghegn.dk/vi-tilbyder/hegn-stoettemure-afskaermning.aspx ), som viste sig at være meget let at opstille. I det hele taget forløb alt arbejdet uden problemer, og børnene har fået meget bedre plads.

Categories: Haven

Leave a Comment