Dannebrogsvinduer er hyggelige

Nej, det skal altså ikke ligne en eller anden arkitekttegnet institution med en udstråling af kulde og fjendtlighed, sagde min kone med fasthed i stemmen. Vi snakkede om stilen på det nye hus, vi snart skal til at bygge på en byggegrund, vi lige har købt.

Vi var på vores tredje spadseretur i et af byens villakvarterer for at få inspiration til, hvilken type hus vi vil bygge på grunden, og vi er heldigvis ikke ret meget uenige om stilen, for vi vil begge to gerne have et ret traditionelt hus, der udstråler varme og hygge.

Vi har kigget meget på vinduer i de huse, vi fra fortovene har stået og studeret nærmere, for vi er enige om, at typen af vinduer i meget høj grad er med til at tegne det totale billede af et hus. Vi er på forhånd overbeviste om, at selv om der er andre hensyn end netop udseendet at tage, så vil vi ikke have vinduer med store, ubrudte glasflader.

Så langt så godt, men vi er dog stødt ind i en detalje, hvor vi ikke er helt enige. Min kone synes, at vores hus skal forsynes med helt traditionelle dannebrogs vinduer (se mere her), for de giver efter hendes mening netop den udstråling, vi efterspørger.

Det kan jeg for så vidt også sagtens leve med, men min smag er nok en lille smule anderledes, for jeg holder meget af moderne bondehusvinduer med flere tværgående sprosser, så nu er det først og fremmest de to typer vinduer, vi diskuterer. Og jeg mener at vide, at firmaet JNA Vinduer fører hele sortimentet. Det ser det i hvert fald ud til på deres hjemmeside.

Categories: Udstyr til hjemmet

Leave a Comment